Nyhed, tilføjet 22. feb. 2024

Vær opmærksom på betaling af ejendomsbidrag 2024

Selvom din ejendomsskat tidligere har været tilmeldt Betalingsservice, er det ikke sikkert, at din opkrævning for ejendomsbidrag 2024 med forfald 1. marts 2024 trækkes automatisk.

Derfor vil hovedejeren modtage opkrævning som digital post inden for en uge. Hvis du er afmeldt fra digital post modtager du opkrævningen fysisk. Du kan se, om du er hovedejer, hvis du har modtaget en bidragsopgørelse, som ikke er mærket ”kopi”. Øvrige ejere af ejendommen, har modtaget bidragsopgørelse mærket ”kopi”.

Opkrævningen skal betales via betalings-id, som fremgår af opkrævningen, og kan samtidig tilmeldes Betalingsservice.

Hvis ejendomsbidrag er tilmeldt til Betalingsservice, vil du ikke modtage nogen opkrævning, og beløbet vil fremgå på din betalingsserviceoversigt i netbank.